Rødspætteløbet 23. maj 2010 - Beskrivelse
Beskrivelse | Information | Tilmelding | Kort/Højdekurver | Resultat
Nordjysk Bicycle Club, Frederikshavn, indbyder igen i år til Danmarks nordligste motionscykelløb i det smukke bakkede og enestående naturlandskab omkring Frederikshavn.
Rødspætteløbet er også i år arrangeret som et STJERNELØB med 3 "takker", på henholdsvis 30, 50 og 70 km. Desuden er der arrangeret en flad Familie-rute og 23 km for de almindelige cykelglade, der kun ønsker mindre udfordringer. Ud fra disse takker kombineres følgende 4 distancer:
23 km - 50 km - 80 km eller 150 km
Start og mål er placeret ved FFK-Hallen, Flade Engvej 8 i Frederikshavn, hvor der både er omklædningsfaciliteter og parkeringsmuligheder.
Også i år vil der blive uddelt en Vandrepokal til det cykel- eller firmahold, der stiller med flest deltagere. De sidste 3 år er pensionistklubben Blæksprutterne "kørt" med pokalen. Hvem mon det bliver i år? Vandrepokalen er venligst sponseret af Nordjyske Bank, Frederikshavn.
Da der er tale om et Stjerneløb kan der være tale om megen trafik inde i byen, specielt omkring start og målområdet. Derfor skal vi henstille til alle ryttere om at udvise særlig stor opmærksomhed inde i byen - ta´det roligt - vi når det nok. Eventuelle cykelstier på ruterne skal anvendes.
|