... Nyhedsarkiv 2007 - Cykelklubben Nordjysk Bicycle Club - FREDERIKSHAVN, Vi kører Rødspætteløb
   

Nyhedsarkiv 2007


20. december - God Jul.

NBC ønsker hermed alle medlemmer (og selvfølgelig også alle andre) en rigtigt glædelig jul og et godt nytår.


30. november  - WheelingLunch.

Festen er afholdt med stor succes. Da undertegnede forlod klubhuset omkring 01:30, var der stadig nogen der holdt ud. Hvornår de sidste gik hjem vides ikke, men det var en rigtigt hyggelig aften/nat og rart at se at der var blevet ryddet pænt op.

Så er der fest i NBC. Vi bliver hele 17 deltagere der skal være med til at piske en julesteming op. Sammensskudsgildet starter kl. 18.30. Alle opfordres til at medbringe godt humør, julemusik og evt. en lille nissehue. Arbejdsfordelingen kan du se i skemaet her


15. november - Beretning fra Harzen:

Læs den her.

15. november - Billeder fra Harzen:

Se dem her.


7. november - CSC Foredrag i Aalborg.

Vi var 6 NBC der tog bilen til Aalborg onsdag den 7. november. Vi var vidner til et interressant foredrag om CSC's organisation og opbygning. Chris Anker Sørensen kunne supplere med sjove historier fra hverdagslivet på det som de selv kalder "Verdens bedste Team". En god aften sammen med 180 andre cykelinteresserede fra hele Nordjylland.


27. oktober - Årets motionist blev kåret. 

Det er nu afgjort hvem der skal have/hæve pokalen.  Det blev Henrik Holmberg

Bestyrelsen har i år valgt at lægge kåringen af Årets Motionist ud til medlemmerne. Husk prisen gives til den der yder en extraordinær træningsindsats, fungerer som en god kammerat eller på anden måde er et aktiv for klubben. Det er ikke nødvendigvis ham der kører hurtigst.


Du kan sende dit forslag om hvem det skal være via mail til nbc@frederikshavn.dk  inden den 15. oktober 2007.

Skriv : Årets Motionist  i emnefeltet. Skriv eventuelt begrundelse. 


21. oktober - MountainBIKE. OBS: UDSAT PÅ UBESTEMT TID PGA. KNÆSKADE

Peter Asfalt vil nu gerne tilbyde at guide klubbens medlemmer på grus og skovveje henover vinteren.
Vi starter søndag den 21. oktober kl. 10.00. - Bemærk startsted er ved ishuset ved Møllehuset.


20. oktober - Bodybike i Frederikshavn helsecenter.  (Vi er nu 12 på NBC holdet)

Tilmeldte: Kirsten R., Henrik H., Per W., Tenna M., Carsten A., Christian L., Christian S., Birger M., Henrik B, Palle J., Brian S., Erik C.

Vi har bedt om et tilbud på at spinne i Frederikshavn Helsecenter.
De kan tilbyde følgende:

Vi har vort eget hold onsdag aften fra 18:15 til 19:15
Derudover har vi mulighed for at træne på øvrige hold som vi lyster.
Der er hold alle ugens dage. Se http://www.frederikshavnhelsecenter.dk/default.asp?id=180

Der er lagt op til vi starter 3. oktober og spinner foreløbigt Oktober, November December og Januar.

Der kan betales på følgende måde ved bestilling inden 1. oktober.

  • 10-turs kort - kr. 225,- gyldigt i 6 mdr
  • 20-turs kort - kr. 399,- gyldigt i 6 mdr.
  • 4 måneder - kr. 695,- 

Vores instruktør om onsdagen bliver Maibritt Frimer som er meget dygtigt og kompetent, hun er lidt af "en

hård hund". Vi skal minimum være 10 deltagere og der er plads til 24 i centerets Bodybikesal.

Meld dig til nu, det kunne da blive rigtig sjovt.


10. september - Harzen Infomøde

Vi afholder infomøde angående turen. Alle er velkomne.


27. august - vILD wEEKEND

Reportage:

Trods truende skyer i vest fik vi lørdag afholdt vILD wEEKEND. Der blev først kørt bjergenkeltstart på Fauerholt i stiv sidevind men sol. Enkeltstarten blev ligeså dramatisk som vejret, idet den forsvarende mester Erik måtte udgå med en punktering kort efter start. Det førte til et generationsskifte da den nye Christian løb af med sejren. Tiden var 7 minutter og 18 sekunder for de 3,7 km op ad bakken. Det giver et gennemsnit på næsten 30,5 km/t, det syntes jeg faktisk er ret flot. Som det ses af resultatlisten var det utroligt jævnbyrdigt, med alle 8 deltagere, der fuldførte indenfor ca. 1 minut.
Den efterfølgende holdenkeltstart ved Dvergtved blev også lidt af en gyser. 3 hold blev sat således de 3 første fra enkeltstarten blev hold 1 osv. Hold 1 vandt ganske vist sikkert med godt 1 minut, men kun 1 sølle sekund skilte hold 3 fra en overraskende 2. plads.
Det skal dog til sidst nævnes at hvis holdtiderne korrigeres efter præstationerne fra bjergenkeltstarten, viser det sig at hold 3 kørte som det suverænt bedste hold.

RESULTATER:

Enkeltstart - 3,7 km:
Plac:  Navn:         Tid:

1.     Christian     07:18
2.     Martin        07:20
3.     Salle         07:36
4.     Brian         07:41
5.     Frans         07:48
6.     Palle         08:04
7.     Per           08:13
8.     Henrik        08:19
9.     Erik          Udgået

Holdenkeltstart - 3 omg. á 7,8 km = 23,4 km:
Hold 1: Erik, Christian og Martin
Hold 2: Salle, Frans og Brian
Hold 3: Palle, Per og Henrik

Plac:  Hold:          1. omg -  2. omg -  Sluttid:(Korrigeret)        
1.     Hold 1         12:36  -  25:40  -  38:55 (38:55)
2.     Hold 2         13:16  -  26:38  -  40:21 (37:31)
3.     Hold 3         13:22  -  27:05  -  40:22 (35:55)


25. august  - vILD wEEKEND. 

På torsdag starter vi fra klubhuset kl. 18.00, medbring eventuelt en tør trøje, da vi mødes i klubhuset til en øl eller sodavand efter arrangementet. Vi varmer op i ca. 45 min. hvorefter der køres bjergenkeltstart på Fauerholt. Ruten er 3,7 km og stiger 80 meter. 

Lørdag mødes vi ved klubhuset kl. 10.30 og varmer op en times tid. Herefter kører vi holdenkeltstart på det vi kalder jorden rundt ved Dvergtved. Der køres 3 omgange á 7,6 km med uret, ialt 22,8 km. Her giver klubben igen en øl eller vand.


5. august - Flot resultat i Nordjylland Rundt.

Brian Sørensen har præsteret at blive en klar nr. 1 i Nordjylland Rundt på 125 km'eren. Tiden var 3 timer 17 minutter, 5 minutter før nr. 2. Gennemsnittet var 38 km/t - TILLYKKE BRIAN


20. juli - Melfar 24 timer årgang 2007.

En lille historie om en stor udfordring. Læs den her.


7. juli - Lang Lørdag. 

5 friske motionister stillede til en noget broget Lørdag morgen. Men man kunne hurtigt fornemme, at ikke mange ville gennemføre ruten. En skulle være hjemme kl. 12, en skulle ud med aviser og en skulle sove i telt??  Dagens første stigninger blev passeret i tørvejr, men på våde veje. Ved Lendum vendte Kirsten og Erik mod snuden hjemad. 3 mand fortsatte og kom nogenlunde tørskoet til Hjørring. Dog var vi blevet vi ramt af en del  punkteringer, hvorfor der blev provianteret slanger og løse ærmer hos den lokale cykelsmed. Der blev også fyldt lidt luft i et par halvflade baghjul. Ved Hjørring golfbane måtte regnjakkerne på. Vi nåede dog frem til depotet i Tornby, uden at blive altfor våde. Brugsen havde ikke noget der lignede Sandwich, så vi fik en "Silvan Sandwich" et grovt rundstykke blev klasket sammen med et stykke Hamburgryg. Lidt sodavand og slik skulle der også til.

Resten at turen foregik stort set i regnvejr. Det stod ned i lårfede stråler ved passagen af Tornby bjerg og Hellehøj. Modet fejlede dog ikke noget og turen skulle gennemføres. Efter Tolne drejede Martin mod Torshøj, mens vi lige skulle vej og have Katsig og Håbendal med, inden turen gik hjemad via Kvissel. De sidste kilometer fik vi igen lidt tørvejr og kl. ca. 15.30 landede vi i Frederikshavn.

Fakta: 157.22 km, 5 timer 24 min, Gennemsnit 29.17 km/t,  1032 højdemeter, 5 punkteringer + masser er regn.


4. juli 2007 - Melfar 24 timers.

Rygtet siger at et par af klubbens medlemmer for længe var på fyns land, for at køre 24 timer. Resultat blev: Palle Jensen 571 km og Christian Schmidt 459 km - 10 km tilsammen. Palle kørte næsten 24 km/t i gennemsnit over et helt døgn - imponerende.


1. juli 2007 - Styrkeprøven og Marmotte.

Et  par at klubbens medlemmer var i Norge for at køre den Store Styrkeprøve. Det var Hans Ole Larsen og Kurt Berg Larsen. Vi ønsker dem tilllykke med den store bedrift, begge gennemførte på godt 30 timer - godt gået.

I denne uge begiver 3 cyklister sig til det sydlige Frankrig. Carsten Andreasen, Kurt Sørensen og Mik Hatting skal bl.a. ned og prøve kræfter med Galibier og Alpe d'Huez. Pøj Pøj skal det lyde herfra.


24. maj 2007 -  Torsdagstræning.

Vi vil prøve at lave et hold der 1 gang om ugen køre med lidt stram kæde.
Start fra klubben kl. 16:00 og tilbage, så vi kan køre med de andre kl. 18:00, hvis man ikke har fået nok.
Håber vi kan blive nogle stykker der er nogenlunde jævnbyrdige, og som vil hjælpe hinanden.

  •  Husk det er ikke cykelløb.
  •  Ingen tvang at tage føring. 
  •  Ingen skam at blive sat.
  •  Muligt at korte omg af.

Første torsdag gik det således:

De 4 planlagte omgange på "jorden rundt" blev til 5 - der var kommet fart i cyklerne.
Kl. 17:56 landede vi i klubben og fik kørt lidt sammen med de andre.
En god gang træning med rulle og temposkift - nu er vi i gang - lidt små justeringer skal der til - så tror jeg det bliver en succes og der er plads til flere.
Deltagere: Finn P - Brian S - Palle J - Mik H - Salle - Carsten A


20. maj 2007 -  RØDSPÆTTELØBET VEL OVERSTÅET - Læs resultaterne her 

FREDERIKSHAVN: 150 kilometer asfalt ventede forude, da 43 motionister søndag morgen satte sig i sadlen på deres racercykler ved FFK-Hallen. Et par timer senere var de tilbage efter at have kørt Rødspætteløbets første rundstrækning med Morild som det yderste punkt.

Men der var langt igen.

Den første rundstrækning var på 70 km. Forude ventede yderligere to rundture på henholdsvis 50 km og 30 km.

I mellemtiden var andre blevet sendt ud på de kortere ture, så der sidst på formiddagen var 243 ryttere ude på ruterne. Efter 4 timer og 17 minutter kom lokale Erik Larsen som den første deltager på lang rute over målstregen.

- Men Rødspætteløbet drejer mere om at få folk ud i den dejlige natur omkring byen end om at komme først, pointerer Peter Jensen fra den arrangerende Nordjysk Bicycle Club.

Vinder af pokalen for største hold blev pensionistklubben Blæksprutten.

Kilde: Nordjyske (Carl Åge Østergaard)


 13. Maj 2007 - Grejsdalsløbet

 http://www.grejsdalsloebet.dk/ 

Vi er nu oppe på 10 der ønsker at deltage. 3 på 167 km resten vil køre 200 km.
Vi regner med at tage der ned om lørdagen i løbet af formiddagen, så vi arbejder pt. på overnatningsmuligheder. Vi vil forsøge at lave en form for fælles transport.

Jeg indsamler tilmeldingerne og tilmelder os som hold - fristen for tilmeldingen har jeg sat til d. 15. april. Det er ca 14 dage før den officielle sidste tilmelding.
Vi tilmelder os på de 3 lange distancer hhv. 130-167-200 km pris kr 110-135-160.

Jeg kan kontaktes på 98424814 el. 40433373 og på mail - saja@webspeed.dk

VH Salle


5. maj  - Beretning fra Lang Lørdag.

Læs her


22. april - 6 medlemmer i Spanien.

 

Alle er hjemvendt i god behold efter en helt forygende tur til bjergene nær Barcalona.
Læs historien om: Spansk Bjergluft,  Kildevand og Fadølsbamser. Der er også billeder i galleriet. Se også Film 1 | Film 2.

 

På billedet ses bagerst fra venstre: Finn Pedersen, Palle Jensen, Carsten Andreasen, Henrik Holmberg og Tenna Madsen. Knælende: Brian Sørensen.

 


15. april. - HUSK INFOMOTIONSMØDE DEN 23. APRIL kl. 19:00 I KLUBHUSET.

Der tales og informeres om årets aktiviteter. Et vigtigt emne er årets klubtur. Valget står mellem en weekendtur indelands som vi har gjort de sidste par år, eller en 4-dages tur til Harzen. Hav din mening parat og kom med den.


03. april - God Påske.

Standerhejsningen blev et tilløbsstykke med hele 24 mand på Suppetur. Vejret var også helt fantastisk, høj sol og næsten ingen vind. Se masser af billeder i vort billedgalleri.


01. april - Tenna og traileren.

Søndag morgen kl. 10.00 skarpt står 11 mænd klar med deres cykler. Pludselig kommer en personbil med et stort køleskab på traileren og parkerer lige op af flokken. De fleste når vel lige at tænket hva f.... holder han nu der efter. Ud af bilen stiger Tenna Madsen i fuldt cykeldress og snupper sin punkterede Trek. Den lå skjult bag det store køleskab. Tenna i en nøddeskal. Hvem andre havde stoppet en tilfælding bilist for at bede ham køre en til cykeltræning. Lappede Tenna så selv sin cykel inden vi kørte?? ....... Nej
PS. Vi lovede Tenna at hun aldrig mere skulle høre for denne historie.


25. marts - Klubtøj med nbc.cykling.nu

Vi har fået den nye sending af Klubtøj, buksen er blevet forbedret i indlægget, og kanten i benet har også fået en bedre afslutning. Mht priser har vi dog set os nødsaget til at hæve prisen en lille  smule på div. dele, de bliver som følger:

  • Kort Trikot - 260,00
  • Lang Trikot - 300,00
  • Kort Buks m/ indlæg - 260,00
  • Knickers m/ indlæg - 320,00

    der kan tilføjes at vi har fået ændret trykket bag på de nye bukser, således at vi nu reklamerer med vores egen hjemmeside
    "På Røven"....... se billede under "Klubtøj"


24. marts - En rigtig god oplevelse.

Jeg mødte op til træning i Lørdags ude i klubben. Det var min første tur i klubben i 5 måneder, så jeg var ærligt talt lidt spændt på at se hvordan det gik/kørte. Til min store overraskelse stod ikke mindre end 15 andre klar med cyklerne trods det ellers meget blæsende vejr. Der blev kørt i roligt tempo ud af Tuenvejen og efter ca. 1 times kørsel deltes gruppen i 2, så de formstærke kunne komme ud og fyre krudtet af.

SÅDAN skal det gøres. Jeg kørte selvfølgelig med "hyggeholdet" og vi havde en fin tur hjemover via Glimsholt. Sådan en Lørdag kommer alle glade og tilfredse hjem og har lyst til at komme igen.


19. marts - Der kaffe og kage i klubben

Kom ud og få lidt godt snak og en bid kage! -  Det viste sig der var arbejde også. 1000 foldere til rødspætteløbet blev foldet af de fremmødte. Tak til alle for indsatsen.


1. februar - Klokken fire holdet kører Halvfem.  

Pga. af nye arbejdstider, er det besluttet af 4 holdet på prøvebasis starter kl. 16.30 i den nye sæson. Vi håber det giver flere nye medlemmer mulighed for at deltage, da man måske nemmere kan nå hjem fra arbejde.

Prøvebasis skal forstås; kommer der flere med ud at træne bliver dette fast tid, men kommer der stadig kunde ”gamle” som kører der i dag, vil tiden blive passet ind efter hvad der passer dem bedst. Dvs. vi skal have opfordret de der gerne vil køre med 16.30– holdet, til at komme til denne træning.


25. januar - Stor succes.

Mht til kage aften, i klubben mandag aften, hvor medlemmerne kunne komme og så samtidig kunne få deres girokort med hjem, var en succes.
Der dukkede i alt ca. 20 mand og en enkelt lille dame, op og der blev hygget og snakket over kaffen.
Evaluering: det er ikke sidste gang, men det blev samtidig opfordret til at lave lignende arr. Efter klubtræning, for at ”lokke” flere med ud på landevejen.


28. januar - Klubtur 2007

Som vi har meldt ud til deltagerne, bliver turen til Vattenfall Cyclassic i Hamburg ikke til noget. Alle 23.000 startlicenser var udsolgt på mindre end en uge!!! Derfor skal vi have besluttet, hvad vi skal finde på i weekenden 18. og 19. august. Bestyrelsen vil arbejde på sagen. Gode idéer modtages gerne og kan tages op til vurdering til InfoMotionsmødet den 23. april. Det betyder altså at alle klubbens medlemmer får ny chance for at komme med på årets klubtur. Harzen er nævnt som en mulighed


26. januar - Generalforsamling

Blev afholdt, der var mødt hele 23 medlemmer op. Alt forløb planmæssigt og vi sluttede af med en gang smørrebrød. Læs referatet.   Referat for 2007


 

 

 

 

 

 

 

 

Print this DocumentPrint Document

NBC's Sponsorer