... Nyhedsarkiv 2005 - Cykelklubben Nordjysk Bicycle Club - FREDERIKSHAVN, Vi kører Rødspætteløb
   

Nyhedsarkiv 2005

4. november 2005

Biograffilmen "Overcoming". Hele 13 af klubbens medlemmer + et par samlevere havde en fin aften. De flest mødtes kl. 18 på Pizza and Plaze. Her hyggede vi os med pizza og fadøl. Derefter gik vi til det musiske hus og så en meget spændende film om CSC drengene. Efterfølgende holdt filmens instruktør, Tómas Gisslasson et lille foredrag og sluttede af med at vise extra materiale fra DVD'en.

29. oktober 2005

Dette år var der ikke meget tvivl om hvem være ÅRETS MOTIONIST. Tenna Madsen har gennem hele sæsonen vist en ukuelig viljestyrke, som mange herrer kunne lære af. Trods vanskeligheder med bakker og astma er Tenna mødt op trofast hele sæsonen. TILLYKKE TENNA. Afslutningsfesten blev afholdt med stor succes. Jette havde som sædvanligt lavet noget dejligt mad, Peter Fængsel underholdt og de øvrige deltagere havde en rigtig god aften.

15. oktober 2005

Ventilation er nu etableret i spinningslokalet, således fugten fra de svedige kroppe kan bringes.

4. oktober 2005

Floorballsæsonen er nu skudt igang. I år trænes der i drengenes gymnastiksal på ØRNEVEJENS SKOLE, hver onsdag kl. 199.00 til ca. 20.30. I Skolernes sommerferie er der ingen træning. Du kan låne hockeystav af klubben, så der er ingen undskyldning for ikke at deltage.

4. juni 2005

Der blev kørt Lang Lørdag for anden gang. Desværre var vejrudsigten meget dårlig. Dette betød at kun en håndfuld mødte op lørdag morgen. Efter let regn de første 10-12 km blev det tørvejr. Det blev en rigtig god tur, med en let medvind det meste af vejen rundt. Mange bakker blev forceret i skiftende tempo. Vi fik en lille frokost på bænkene ved den lokale bagerjomfru i Hou.

30. maj 2005

Klubturen til Norge blev desværre aflyst pga. af manglende tilslutning. Dette må nok især tillægges et uheldigt sammenfald med Rockparty på Knivholt. VI forsøger istedet at få stablet en tur til Claude Criqcuillion på benene. Datoen er den 27. august 2005. 22. maj 2005 Rødspætteløbet blev afholdt i tørvejr. Araangementet forløb mere end tilfredstillende og gav som sidste år et pænt økonomisk overskud.

7. maj 2005

Lang Lørdag til Lønstrup blev stor succes, med ca. 20 ryttere til start. Det meste at turen i tørt solrigt vejr, med en god medvind hjemover. 153 km blev gennemført.

19. marts 2005

Standerhejsning med pænt vejr og god suppe, ca 20 mænd og kvinder dukkede op og nød den lille tur.

14. februar 2005

Bestyrelsen afholdte konstituerende møde. Opgaver der ligger for det kommende år blev fordelt på bestyrelsens medlemmer. Derudover besluttede man at første lørdag i sommermånederne, dvs. maj til august skal gå under navnet "Lang Lørdag". Disse lørdage starter træningen kl. 9.00 og der køres en 110-140 km planlagt tur.

29. januar 2005

Generalforsamling blev afholdt igår aftes. Hele 15 medlemmer mødte op. Der var god stemning og en ny bestyrelse blev hurtigt valg. Tenna Madsen og Niels "Salle" Pedersen trådte ud. Istedet blev valgt Kirsten R. Hansen og Henrik Holmberg. Palle Jensen blev valgt som suppleant.

21. januar 2005

Florball tider sat på, gældende for sæsonen 2004/05

Print this DocumentPrint Document

NBC's Sponsorer